25 års Jubilæum

Skjern Salonorkesters 25 års jubilæum

Den store begivenhed blev fejret d. 4. oktober 2014 på en kølig men meget smuk dag.

Skovpavillionen v./ Skjern Dommergård dannede den perfekte ramme om jubilæet, hvor nuværende og tidligere orkestermedlemmer mødtes om god musik, minder fra alle årene og dejlig mad. Formiddagen rummede en orkesterprøve med MEGA Salonorkesteret, hvor omkring 40 musikere fandt sammen i den musik, vi holder så meget af at spille!

Efter en god frokost (arrangeret af pårørende til orkestermedlemmerne) slog vi dørene op til en velbesøgt jubilæumsreception med koncert med Skjern Salonorkester og MEGA Salonorkesteret, diverse taler og alt hvad dertil ellers hører.

Dagen sluttede med en fest på Bechs Hotel, hvor vi nød en velfortjent middag – og spillede “et par” numre. Vi kan jo ikke lade være!

Jubilæumsskrift Skjern Salonorkester

Se video fra jubilæumsdagen

Se dias show fra jubilæumsdagen

Tak for støtten til:

Salonorkesters venner